Børnevaccinations- og undersøgelsesprogrammet

Det danske børnevaccinationsprogram er et gratis tilbud til alle børn om gratis vaccination mod 10 alvorlige infektionssygdomme. Ved nogle vaccinationer er der samtidig børneundersøgelse. Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle børn i Danmark får alle vacciner og undersøgelser i dette program. Vi anbefaler klart at følge denne anbefaling.

AlderVaccinationBørneundersøgelse
5 ugerja
3 mdr.difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib og PCV-1
5 mdr.difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib og PCV-2ja
12 mdr.difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib og PCV-3ja
15 mdr.MFR 1 (mæslinger, fåresyge, røde hunde)
2 årja
3 årja
4 årMFR 2ja
5 årdifteri-tetanus-kighoste-polio revaccinationja
12-18 årHPV 1, 2 (evt 3) *

*)  Alder 12-14 år skal vaccineres med i alt 2 doser. Intervallet mellem de to doser skal være min 5 mdr og max 13 mdr. Alder 15-18 år skal vaccineres med i alt 3 doser i måned 0, 2 og 6.
 Ønskes HPV vaccinen udenfor målgruppen, kan det lade sig gøre mod egenbetaling. 


Følger dit barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod nedenstående 9 (og for piger 10) alvorlige sygdomme:

  1. Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
  2. Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
  3. Kighoste (pertussis), der kan være en alvorlig luftvejsinfektion, især hos helt små børn.
  4. Polio, der kan medføre blivende muskelsvækkelse og lammelser.
  5. Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
  6. Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre blodforgiftning og meningitis.
  7. Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse.
  8. Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.
  9. Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
  10. Livmoderhalskræft (Human papillomavirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er hos piger årsag til livmoderhalskræft, skedekræft, kræft i de ydre kvindelige kønsorganer, analkræft, mundsvælgkræft samt hos mænd analkræft, peniskræft, mundsvælgkræft.

Se i øvrigt Seruminstituttets opgørelser over https://www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination samt information om HPV-vaccinen.