Pillepas
- Skal du have medicin med på rejsen er det en god idé at undersøge om du bør medbringe dokumentation.
Du kan selv vurdere dit behov således:
Skal du rejse til et Schengenland eller et ikke-Schengenland?
Schengenlande: Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Estland, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.
Ved rejser til Schengenlande kræves pillepas for medicin med euforiserende effekt.
Ved rejser til ikke-Schengenlande findes forskellige regler og du skal kontakte landets ambassade for yderligere info.
Varer din rejse mere eller mindre end 30 dage?
Et pillepas (til Schengenlande) er gyldigt i op til 30 dage. Ved længere rejse til et Schengenland skal du kontakte landets ambassade.
Ved rejser til ikke-Schengenlande skal du kontakte landets ambassade uanset rejsens længde.
Ønsker du at medbringe medicin med eller uden euforiserende effekt?
Euforiserende medicin er fx stærke smertestillende midler, sovepiller, visse psykofarmaka, generelt piller med rød trekant på emballagen m.fl. Kræver altid pillepas i Schengenlande.
Ikke-euforiserende medicin er fx panodil, stofskifte medicin, blodtryksmedicin m.m. Ved rejser til Schengenlande af højst 30 dages varighed behøver du ikke pillepas. Ved længere rejser eller rejser til ikke-Schengenlande, skal du kontakte landets ambassade.
Er du i tvivl om den medicin du tager er euforiserende eller ikke, kan du anvende linket nederst på siden.
Dokumentationen kan være i form af:
Udskift af din medicinliste fra sundhed.dk eller fra journalen hos lægen
Medbringer du medicin i håndbagagen er altid en god idé at medbringe en udskrift af din medicinliste, hvor hvert præparat samt dit cpr nummer er angivet. Således kan du dokumentere at det er din egen medicin. Du bør som udgangspunkt ikke medbringe mere end hvad du har brug for under rejsen. Du kan selv finde din medicinliste ved at logge ind på sundhed.dk med NEM-ID eller digital signatur. Du kan også bede om en udskrift af medicinkortet fra din journal hos os. Kom forbi receptionen, send en mail via e-potalen eller bestil en tid hos en af sygeplejerskerne hvis du har spørgsmål.
Pillepas, udstedt af Apoteket (online eller ved fremmøde)
Medbringer du medicin med euforiserende effekt til et Schengenland på en rejse med varighed på højst 30 dage, kan du gratis få udstedt et pillepas på Apoteket. Du skal kunne fremvise pas og recepter (apoteket kan se dine recepter fra lægen i deres IT-system).
Ambassade attest
Medbringer du hvilken som helst type medicin til et Schengenland på en rejse med en varighed på mere end 30 dage eller hvilken som type medicin til et ikke-Schengenland uanset rejsens længde, skal du kontakte landet ambassade for at afgøre om du har behov for en ambassade attest. En sådan attest skal udstedes hos en af lægerne i Sydhavnens Lægehus, alternativt af en anden speciallæge/hospitalslæge, hvis du følges af en sådan for din sygdom. Hos os koster en ambassade attest kr. 600,- + moms (i alt kr. 750,-). Du kan betale kontant eller med MobilePay. Vi tager ikke imod Dankort.
Du kan læse mere om reglerne her: https://min.medicin.dk/Artikler/Artikel/136
og bestille dit pillepas på Apoteket her: https://www.apoteket.dk/pillepas