Parkeringskort

Har du behov for et handicapparkeringskort kan du læse mere om regler og muligheder nedenfor.

Retten til handicapparkeringskort kræver at du har nedsat funktionsevne og/eller kort gangdistance. Det er Danske Handicaporganisationers Brugerservice der afgør om et parkeringskort kan udsetedes.

For at ansøge skal du hente et ansøgningsskema, som både du og din læge skal udfylde. Inden du bestiller tid hos lægen, skal du have hentet og printet ansøgningsskemaet samt udfyldt din del af skemaet. Da der er tale om en attestation fra lægens side, hvilket sygesikringen ikke dækker, skal du selv betale 500 kr. i forbindelse med din tid hos lægen. Du kan betale kontant eller med MobilePay. Når lægen har udfyldt sin del og underskrevet ansøgningen skal du selv indsende den til Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Hvis din ansøgning godkendes vil du efterfølgende blive bedt om at indsende foto og betale et administrationsgebyr til Danske Handicaporganisationers Brugerservice. Adresse og gebyrets størrelse fremgår af ansøgningsskemaet.

Du kan søge på vegne af dig selv eller dit barn og kortet er gyldigt i 10 år.

Du kan læse mere om reglerne for handicapparkeringskort og hente ansøgningsskemaet her.